Navi Top
Størrelser
A (B) C (D) E (F) G (H) I (J) K (L).
Overvidde
81 (86) 90 (95) 101 (108) 115 (123) 128 (134) 141 (146) cm.
Ændres strikkefastheden til 21/10 bliver overvidden: 85 (90) 94 (100) 106 (113) 120 (129) 134 (140) 148 (153) cm – det har derfor en stor indflydelse på omkredsen, hvilken strikkefasthed du rammer – sørg derfor altid for at lave en strikkeprøve, hvis du vil sikre en god pasform.
Vælg din pasform:
Løstsiddende pasform: Vælg et positive ease på ca. 0 - 3 cm. Dvs dit eget brystmål er enten præcis som ovenstående mål eller lidt mindre. Den lyse top jeg har på på billedet, har et positive ease på 0 cm. Jeg måler 90 om brystet og toppen er en størrelse C, der også måler 90 cm.
Tætsiddende pasform: Vælg negativ ease på omkring -8 cm. Dvs dit eget brystmål er op til 8 cm større end toppens overvidde.
Dybde på ærmegab
20 (21) 22 (23) 23 (23) 24 (24) 24 (24) 24 (25) cm.
Strikker du med strikkefasthed 21/10 vil ærmegabet blive 1 cm dybere – du kan løse det ved større overlap på skuldrene eller et par færre pinde i det glatstrikkede stykke efter vendepindene.
Længde
53 (54) 55 (56) 58 (60) 62 (64) 65 (66) 68 (69) cm.
Garnforslag
- Lyse top: 1 tråd Vaya fra Lang Yarns strikket sammen med 2 tråde Make it Blümchen palietgarn (pind 4 mm).
- Blågrøn top: 2 tråde Tynn Line fra sandnes (pind 3,5 mm) + 1 tråd Make it blümchen.
Garnmængde
600 (600) 650 (650) 700 (750) 800 (850) 950 (1000) 1050 (1100) m. Mængden er vejledende til overvidder svarende til strikkefastheden ved 22/10. Ændres strikkefastheden eller længden, skal der muligvis beregnes mere garn. Vælger du garn hvor du strikker i 2 tråde, som fx Tynn Line, skal du bruge det dobbelte antal meter.
Strikkefasthed
22 m x 30 p over 10 x 10 cm i glatstrik.
Alternativt 21 m x 28 p over 10 x 10 cm i glatstrik.
Anbefalet pindestørrelse
Rundpind 4 mm 60-80 cm eller den pind der giver dig korrekt strikkefasthed. Rundpind 3,5 mm 60-80 cm til ombukket kant
Arbejdsgang
Toppen er ærmeløs og med en lidt dybere bådudskæring. Først strikkes bagstykke, så strikkes forstykke og til sidst samles de på rundpind og kroppen strikkes rundt.