Begyndervenlig opskrift

Er du nybegynder i strik kan det være en god ide at vælge en opskrift uden for mange teknikker på en gang. Men sørg alligevel for at vælge noget du brænder for gerne at ville strikke. Hellere tage lidt chancer og udfordre sig selv end kede sig og ikke komme i mål.

Nedenfor finder du en nem begynderopskrift på en retstrikket baby-kyse, men der kommer også lidt andre forslag her først til opskrifter du kan kaste dig ud i.

VASKEkanin

Into The Hoodie - En retstrikket varm hue

Mine Bedste Vanter - en nem overskuelig opskrift på lækre lune vanter til børn og voksne

Mine første strømper - en god vejledning i at strikke strømper.

 

BEGYNDERVENLIG OPSKRIFT: RETSTRIKKET KYSE

Kysen passer en nyfødt eller en dukke (ASI Leonora) med hovedomkreds på ca 34 cm. Perfekt til barselsgave eller dukkemor. Kysen er unisex og passer dermed både til drenge og piger. 

 

Materialer: Rundpind  3 og 3,5, begge ca. 60 cm (både 40 og 80 går også). 7 maskemarkører. Nål og saks. strømpepinde eller strikkemølle. Målebånd (billede 1)

Garn: Økologisk uld fra Krea Deluxe (www.kreadeluxe.dk). Der bruges under 25 gram.

Strikkefasthed: Ca 24 masker over 10 cm på pind 3,5 (målt på glatstrikket prøvelap). 

Du kan hurtigt strikke en lille strikkeprøve og se hvor mange masker du har på 10 cm ved at slå ca 30 masker op og strikke glatstrik i ca 2-3 cm. Mål derefter de midterste 10 cm hvor mange masker du har. Lige på denne her kyse gør det ikke den store forskel om du har 25-26 eller 27 masker over 10 cm, men det skal helst ikke være mere eller mindre.

 

OPSKRIFT

Slå 66 masker op på pind 3.

Strik nu 2 cm rib (billede 2) som forklaret under:

Rib: Når du strikker rib bliver det strikkede stykke elastisk. Derfor bruges det ofte som kanter i fx hals, ærmer og som her kanten på kysen. Fra retsiden vil du kunne se at retmasker ligger over retmasker, og vrangmasker ligger over vrangmasker.

1. pind (retsiden): 2 retmasker, 2 vrangmasker. Fortsæt således pinden ud. slut med 2 ret masker.
2. pind (vrangsiden): 2 vrangmasker, 2 ret over 1 retmasker. Fortsæt således pinden ud. Slut med 2 vrangmasker.
Gentag pind 1 og 2 til ribben er færdig.

Skift til pind 3,5. 

Nu skal resten af kysen strikkes i retstrik - også kaldet rillestrik. Du strikker både ret fra retsiden, og ret fra vrangsiden. Strik til hele arbejdet fra opslagskanten måler 10 cm, på den sidste pind (fra vrangsiden) laves 3 indtagninger jævnt fordelt. Dvs du laver en intagning i starten, i midten og i slutningen. Du laver en indtagning ved at strikke 2 masker ret sammen. (billede 3)

Du har nu 63 masker på pinden. Sæt nu maskemarkører hen over pinden hvor du har 9 masker mellem hver markør. (billede 4)

Der laves indtagninger på følgende måde, start på retsiden. (indtagningerne former nakken på kysen).

Tag nu ind efter følgende princip:
Pind 1 (retsiden) : *7 ret, 2 ret sammen* Gentag *-*pinden ud. 
Pind 2 (vrangside): 1 pind ret
Pind 3: *6 ret, 2 ret sammen* Gentag *-* pinden ud
Pind 4: 1 pind ret
Pind 5: *5 ret, 2 ret sammen* Gentag *-*pinden ud
Pind 6: 1 pind ret
Pind 7: *4 ret, 2 ret sammen* Gentag *-* pinden ud
Pind 8: 1 pind ret
Pind 9: *3 ret, 2 ret sammen* Gentag *-*pinden ud
Pind 10: 1 pind ret
Pind 11: *2 ret, 2 ret sammen* Gentag *-* pinden ud
Pind 12: 1 pind ret
Pind 13: *1 ret, 2 ret sammen* Gentag *-*pinden ud
Pind 14: 1 pind ret
Pind 15: Strik nu hele pinden hvor du tager alle masker sammen 2 og 2. Dvs 2 ret sammen hele pinden ud. (billede 5)

Klip snoren af med en god lang ende på ca 30 cm. Før nu snoren på en nål og igennem de sidste masker og stram til. Sy kysen sammen ned langs stykket med intagningerne og en cm forbi. Sy på vrangsiden. (billede 6)


KANT RUNDT LANGS HALSÅBNING:
Saml 46 masker op rundt langs halsåbningen på pind 3 med retsiden mod dig selv(billede 7). Du stikker pinden ind gennem kysen fra retsiden og trækker snoren med tilbage å den danner en "maske" til at strikke på fra næste pind. Strik 2 cm rib (1 ret, 1 vrang) og luk af.


BINDEBÅND:
Nu skal der laves 2 bindebånd i hver forkant. Du kan enten strikke 2 snore a 20 cm på strikkemøllen, eller på den klassiske måde på to strømpepinde.

Slå 4 masker op på strømpepind str 3 eller 3,5.
Strik de 4 masker ret. I stedet for at vende pinden, som man normalt gør, trækkes strikketøjet ned i modsatte ende og du strikker ret fra samme side igen. Snoren tvinges hver gang hen over strikketøjet på bagsiden og du vil derfor få en snor. Fortsæt til bindebåndet måler de ca 20 cm og luk de 4 masker af. (billede 8)

Enderne af båndene syes nu på i hånden for enderne af hver side af halsåbningen på vrangsiden.

Så er alle ender klar til at blive hæftet og kysen kan tages i brug. Vask efter garnets anvisning.