Voksen

Sorter efter

Fluffy Ribhue

35,00 kr. 30,00 kr.

A Knitters Vest

50,00 kr.

A Knitters Top

45,00 kr.

A Knitters Tee

50,00 kr.

Airy Mary Scarf

40,00 kr.

OXslipover chunky

50,00 kr.

Mine Bedste Vanter

30,00 kr.

Vinterstrømpen

30,00 kr.

OXslipover

50,00 kr.

Dark Sky Shawl

Smukt tørklæde i vævestrik. Vævestrikken indeholder ikke vrangmasker men kun retmasker og "løst af" masker. Det er derfor ganske sjovt at strikke. Man strikker med 2 farver men aldrig på samme tid selvom mønstret får det til at ligne det. Tørklædet har en flot forside men også en smuk bagside så du kan style tørklædet uden at gemme bagsiden væk.

Man kan sagtens tilpasse størrelsen på sjalet/tørklædet ved at lave det kortere eller længere efter ønske.

40,00 kr.

Glimrende Strømper

Socktober 2023.

2 par lækre glimrende strømper der funkler i en mørk tid. (Kan selvfølgelig også strikkes helt og aldeles uden glimmer hvis man foretrækker det).

Hæftet indeholder 18 sider med en masse god strømpe-strikke-tips i form af gode råd til når du strikker strømper, youtube-videohjælp der gennemgår de forskellige trin i hæl og tå. Tilpasningsmuligheder i hæl og tå medfølger så du kan tilpasse strømpen helt efter dine fødder hvis du ønsker dette.
50,00 kr.

Lollipop Cami

Denne lækre top er helt perfekt i basis-garderoben og passer til ethvert outfit. Strik den i lækker flot håndfarvet garn og giv den lidt wow-effekt, eller strik den op i en lækker neutral tone og lad den være en del af basisgarderoben der passer til alt. Perfekt om sommeren med bare arme eller når det er koldere med en cardigan udover.

Toppen strikkes oppefra og ned, og er yderst begyndervenlig strik med meget få forkortelser og nemme teknikker. Så har du lige lært at strikke og skal til at i gang med dit første større projekt til dig selv, så er denne top bestemt en du godt kan kaste dig ud i.

Benyttede teknikker: Glatstrik, rib, udtagninger - alle teknikker er beskrevet i opskriften.

Størrelser:
x-small (small) medium (large) x-large (2x-large) 3x-large

Garnmængde (hvis der strikkes i originalgarnet med løbelængde på 400m/100g):
150 (150) 200 (200) 250 (250) 300 gram.
Garnmængden er altid vejledende da strikkestil kan have en smule betydning for mængden.

Garnalternativer:
- Generelt vil mange af lækre håndfarvede garner kunne strikke denne top da de har en løbelængde på 400 m/100 g. Det kan fx være: alpaka/hør/silke eller Merino/silke fra Sistoe Fibres.
- Anina fra Filcolana (210 m/50 g)
40,00 kr.

Sisken

Sisken er en hel kollektion bestående af flere opskrifter i et samlet pdf-hæfte på hele 39 sider.

Hæftet indeholder opskrifter på en damesweater med høj eller lav hals (brystvidde sweater 88-132) og en damecardigan (brystvidde cardigan 92-136) med 3 forskellige diagrammer der kan mixes på kryds og tværs mellem de forskellige designs. Der er også opskrift med på en børnesweater (unisex str 4-12 år) så man kan matche fint med sit barn eller hvem man ønsker.

Udover sweatre/cardigan er der også strømpeopskrifter med både til barn og dame med forskellige diagrammer. Strømperne kommer i størrelserne 24-43. Til voksenstrømperne er der opskrift på 3 forskellig hæletyper såstrømpen kan tilpasses din fod.

GARN

Hele hæftet er strikket i garn fra Filcolana - men lignende garn med samme strikfasthed kan uden problemer benyttes. Til sweatre/cardigan er der benyttet Pernilla (strikkefasthed 22/10) og til strømperne er der benyttet Arwetta (strikkefasthed 28-30/10).

GARNMÆNGDE:

Der bruges 3-8 nøgler af grundfarven Pernilla og under 1 halvt nøgle af hver af kontrastfarverne. I opskriften kan du under hvert designs se den anbefalede mængde for din størrelse og det diagram du vælger.

STRIKKEPINDE

Jeg anbefaler at lave en strikkeprøve for at finde den helt rigtige pindestørrelse. For langt de fleste vil man skulle benytte pind 3,5 mm eller 4 mm for at ramme strikkefastheden på 22/10 i Pernilla. Til strømperne anbefaler jeg pind 2,5-3 mm, men igen kan en strikkeprøve anbefales. Jeg bruger selv en kort rundpind (23-25 cm) men man kan selvfølgelig også benytte magic loop eller strømpepinde.
129,00 kr.

LetSomEnFjer sweater

Denne trøje er noget af det blødeste og letteste der findes. Perfekt til det danske forår og sommer og dage hvor det hverken er for varmt eller for koldt.

Trøjen strikkes oppefra og ned. Halsen formes med vendepinde. Kroppen er i glatstrik mens der strikkes efter simpelt diagram over ærmerne.

Benyttede teknikker: glatstrik, strik efter diagram, vendepinde, drejet rib, ombukket halskant. Alle teknikkerne beskrives i opskriften.

Garnmængde hvis der strikkes i originalgarnet Deluxe Silk Mohar fra Krea Deluxe (1 nøgle = 20 gram). Garnmængden er vejledende og kan variere lidt efter strikkestil.
x-small: 8 nøgler, 160 gram
small: 8 nøgler, 160 gram
medium: 9 nøgler, 180 gram
large: 10 nøgler, 200 gram
x-large: 10 nøgler, 200 gram
2x- large: 10 nøgler, 200 gram
3x-large: 11 nøgler, 220 gram


Brystmålet på trøjen varierer fra 88 cm - 118 cm og passer derfor en barm mellem str ca. 80-120 cm.
45,00 kr.

Tykke strømper

Dette pdf-hæfte indeholder hele 6 lækre opskrifter på tykke strømper. Opskrifterne er str 36-43 men kan nemt tilpasses i længde/bredde løbende. Alle opskrifterne er skrevet udførligt og med maser fine billeder. Har du allerede nogen af de andre opskrifter fx "mine første strømper" eller "strømper til hele ugen", så vil teknikvideoerne fra dem også kunne hjælpe her hvis du er helt ny i strømpestrik.
99,00 kr.

DELUXE vanter

Nu kan du få fingrene i opskriften på DELUXE vanter der hidtil kun har været tilgængelig gennem adventskalenderen fra Krea Deluxe.
Vanterne strikkes fra ribben og op mod toppen her kan du fx benytte magic loop eller strømpepinde. Du kan også starte på en kort rundpind (23-25 cm) og skifte til magic loop/strømpepinde til sidst når du når toppen. Tommelfingeren strikkes til sidst på fx magic loop eller strømpepinde.
Opskriften kommer i 2 damestørrelser:
Str. 1: Passer til hænder med omkreds 17-19 cm. Længde ca. 17 cm (længden kan nemt tilpasses løbende)
Str. 2: Passer til hænder med omkreds 20-22 cm. Længde ca. 19 cm (længden kan nemt tilpasses løbende)
30,00 kr.

IntoTheHoodie

Den helt perfekte hoodie der passer til alle. Den kan bruges som en lækker hue og halstørklæde i ét, og strammes til så den holder sne, blæst og kulde helt ude. Bliver det lunt kan hætten blottes skubbes ned så den fungerer udelukkende som et tørklæde.

Opskriften tager udgangspunkt i det garn og den strikkefasthed du selv ønsker - så har du gode ting på lageret kan de måske bruges her. For at opnå samme udtryk som mig skal du have en strikkefasthed på 18-22/10, men jeg benytter mere at strikke efter mål end antal masker så alle strikkefastheder kan bruges. Jeg hjælper dig i opskriften med at regne antal masker ud hvis din strikkefasthed er en anden end min.

Sværhedsgraden på denne hoodie er nem. Et godt begynder-projekt til dig der gerne vil prøve at strikke andet end karklude og halstørklæder.

Størrelsen er onesize og vil passe voksne og større børn.
40,00 kr.

Strømper til hele ugen

Dette hæfter indeholder 7 strømper til hele ugen (str. 34-43) samt en basis børnestrømpe (str. 24-33) hvor de forskellige mønstre kan overføres til. Opskrifterne er beskrevet således alle kan være med. Flere af teknikkerne er beskrevet med videoguides og der er procesbilleder af alle strømperne. Strømperne kan strikkes med 3 forskellige hæle og 2 forskellige tæer - eller du kan også tilføje lige den hæl/tå du foretrækker. Strømperne strikkes alle skaft ned og tilpasses løbende din fod så den sidder perfekt.



Dette får du med:

- hele 60 sider med 8 strømpeopskrifter.

- 2 tæer: skrå tå (videoguide) og spiraltå (billede)

- 3 hæle: kilehæl (videoguide), timeglashæl (videoguide) og sweet tomato (billed).

- - Gode råd ved strikkeprøver og valg af garn mm. så du er godt rustet til at komme i gang.

129,00 kr.

HAVANAcardigan

Cardiganen strikkes oppefra og ned og er stort set monteringsfri. Halsen formes med vendepinde. Langs alle ribkanter strikkes der et flot smockmønster.
45,00 kr.

FAMILIEstrømpen

FAMILIEstrømpen er en strømpe der kan bruges af hele familien (str 24-47).

Den strikkes fra skaft og ned til tå. Opskriften er en meget begyndervenlig basis opskrift hvor der strikkes på mellem tykkelse pinde. En strømpe tager derfor ikke mange timer at færdiggøre. Den strikkes med den den mest begyndervenlige tå (spiral-tå) jeg kender, og med en timeglashæl der følger videoteknik med på. Den hurtigste hæl hvis du spørger mig. Har du en normal-høj vrist kan du gøre brug af bonusmaterialet der følger med på en kilehæl. 

Udover video-vejledningen følger der også følgende med:

-procesbilleder med der både viser hvordan du benytter magic loop/strømpepinde eller korte rundpinde. 

- Gode råd ved strikkeprøver og valg af garn mm. så du er godt rustet til at komme i gang.

- Vejledning til stribede strømper.

Du vil derfor med denne opskrift i hånden kunne strikke mange forskellige strømper og vil nemt kunne freestyle med både mønsterstrik eller stribestrik. 
40,00 kr.

Mine første strømper

Mine første strømper er den perfekte strømpeopskrift/online strikke-kursus til dig der er ny i at strikke strømper. Strømpen strikkes oppe fra skaftet og ned til tåen.

Du holdes i hånden hele vejen med god beskrivende tekst, procesbilleder og videoguides til alle teknikkerne. Jeg hjælper dig løbende med at tilpasse strømpen til din fod.

Med i dette lille strømpekursus får du:

- En virkelig god begynderopskrift på damestrømper 34-43 hvor vi løbende måler din fod så strømpen kommer til at passe perfekt på din fod. - Procesbilleder og videomateriale der hjælper dig igennem alle teknikkerne.

- 2 hæl-typer. En timeglashæl til den lave/normal vrist og en kilehæl til den normale/høje vrist. Begge hæle strikker jeg fra start til slut på videomaterialet.

- 2 tå-typer. En skrå til dig der har længst storetå og en spiraltå der passer tæer hvor storetåen ikke er den længste. Den skrå tå vises også fra start til slut i videomaterialet.

- Gode råd ved strikkeprøver og valg af garn mm. så du er godt rustet til at komme i gang.

Du vil derfor med denne opskrift i hånden kunne strikke mange forskellige strømper. Se fx ankelstrømpen i det rosa spættede garn. Her har jeg strikket skaftet kort, strikket i glatstrik i stedet for mønster og gået ned på pind 2 mm så strikkefastheden er 32/10. Opskriften er standard damestørrelse 34-43, men vi tilpasser løbende så er din fod længere, er det ikke noget problem. Med denne opskrift vil jeg næsten love alle kan komme igennem deres første par strømper med et godt resultat der sidder spot on.
50,00 kr.

SILKY blouse

SILKY er en let og luftig bluse strikket i silk mohair. Den er strikket rundt på rundpind og har 3/4 ærmer. Farveskiftene er med shiny garn der giver den et flot feminint og eksklusivt look. Trøjen er ren luksus og noget af det tætteste man kommer på at være nøgen med tøj på ;) Opskriften indeholder 7 voksenstørrelser med brystvidde ca. 88 - 118 cm.
45,00 kr.

MOUNTAINTOPdown sweater

Denne flotte sweater indeholder både en smule strukturstrik og en smule flerfarvet strik - kun med 2 farver af gangen. Begge metoder er beskrevet i opskriften. Trøjen strikkes oppefra og ned. Halsen formes med vendepinde der både beskrives og illustreres. Opskriften indeholder 7 voksenstørrelser med brystvidde ca. 88 - 123 cm.
45,00 kr.

Mountaintop hue

Mountaintop hue eller mountain tophue - 2 navne og 2 versioner. Med i opskriften får du her både en tynd version og en tyk version af huen. Den tynde er skøn til de knap så kolde dage eller under cykelhjelmen. Den tykke er lækker lun til en tur i skoven eller andet - sæt en kvast på toppen så er den super fin. Størrelsen er dame onesize.
35,00 kr. 20,00 kr.

STAYCATION top

STAYCATION top er en dejlig luftig top med rynker på bærestykket. Toppen strikkes oppefra og ned. Først strikkes halsen i rundt i rib, så strikkes forstykket og bagstykket frem og tilbage hver for sig, og samles til sidst på rundpind og strikkes rundt. Opskriften er beskrevet så selv begyndere kan være med og indeholder både billedvejledning og hjælp til broderi.
40,00 kr.

STRIBEVIS tørklæde

STRIBEVIStørklæde er et lækkert blødt luftigt tørklæde der kan bruges året rundt. Om vinteren er det perfekt til at sno om halsen flere gange med sin lange længde, og om sommeren kan det bare bruges overskulderen på en kølig sommeraften. Tørklædes strikkes i striber med glatstrik og retstrik. Det er hurtigt strikket da man altid lige skal nå en ekstra stribe. Tørklædet måler før blokning 170 cm x 30 cm, men jeg foreslår du blokker det til ca. 2 meter så det bliver lidt mere luftigt. Der bruges 4 nøgler af grundfarven og et enkelt af hvert nøgle i kontrastfarven. Er du heldig kan du nøjes med 3 i grundfarven, men det er lige på grænsen. 3 nøgler og en rest vil være nok.
40,00 kr.

BJØRKScardigan

Voksenudgaven af BJØRKScardigan.. I str x-small - 2x-large. Cardiganen her er strikket i en lækker kombination af uld og silkemohair. Trøjen strikkes oppefra og ned, og halsudskæringen formes nemt med godt beskrevede vendepinde. Cardiganen strikkes i glatstrik på for- og bagside, på ærmerne strikkes der efter nemt diagram hvor alle kan være med. .
45,00 kr.

BJØRKStrøje

Voksenudgaven af BJØRKStrøje fra bogen Barselsstrik. Nu er den her i str x-small - 2x-large. Trøjen her er strikket i en lækker kombination af uld og silkemohair. Trøjen strikkes oppefra og ned, og halsudskæringen formes nemt med godt beskrevede vendepinde. Trøjen strikkes i glatstrik på for- og bagside, på ærmerne strikkes der efter nemt diagram hvor alle kan være med. Halskanten strikkes dobbelt ved at folde ribkanten ned.
45,00 kr.

HAVANAsweater

HAVANAsweater er en smuk feminin bluse der både kommer med lange og korte ærmer i opskriften. Trøjen strikkes rundt på rundpind oppefra og ned, så ingen montering til sidst. Der hækles (eller hvad du foretrækker) en lille trense i nakken til sidst hvor der dannes en slids. Den strikkes med garn der er beregnet til tynde pinde ( pind 3-3,5) men strikkes på tykkere pinde (pind 5 - eller hvad der giver dig korrekt strikkefasthed). Jeg anbefaler dog at benytte originalgarnet eller lave en test først, da ikke alt garn egner sig til at blive strikket op på tykke pinde. Resultatet er en let og luftigt bluse med mange smukke detaljer. Perfekt til at bruge året rundt.
40,00 kr.

JYLLANDSsweater

JYLLANDSsweateren er en god basis tidsløs sweater der kan findes frem år efter år. Den sidder godt og tilpasser sig flot kroppen pga. ribmønstret. Sweateren strikkes ovenfra og ned uden montering. Sweateren kommer i str. small (medium) large (x-large). For en super lækker pasform strikkes der et par vendepinde i nakken (disse er godt forklarede) samt ombukket halskant der giver en flot finish.
40,00 kr.

BØLGERIB hue

BØLGERIB hue er en lækker tynd hue der fx er god under cykelhjelmen. Den passer hoveder fra ca. 51-56 cm, dvs. større børn og dame. Huen strikkes i fint ribmønster og glatstrik, nedefra op.
35,00 kr. 20,00 kr.

deluxePONCHO

En lækker lun poncho der kan anvendes som både almindelig poncho men også åbentstående som en kappe. Strikkes i nem perlestrik og rib, så ingen avancerede teknikker benyttes. Ponchoen kommer i to størrelser: str S/M og L/XL. (På billedet vises størrelse S/M).
40,00 kr.

sjalet NELLIE

Sjalet NELLIE er opkaldt efter det garn den er strikket i som er Onien nr 3 der er økologisk uld med nældefribre - på trods af navnet kan det strikkes i alt muligt andet garn også ;) Det er et stort lækkert tørklæde/sjal med en god blanding af diagram og retstrik. Skønt som lunt tørklæde om vinteren eller til over skuldrene en sommeraften.
40,00 kr.

LUNEsnoninger2

Et sødt vintersæt med pandebånd og Luffer. Begge dele med fine snoninger strikket efter nem metode uden hjælpepind. SNOETpandebånd: 5 størrelser fra hovedomkreds 48-60 cm SNOEDEluffer: x-small (small) medium (large) x-large
40,00 kr.