Forstå en opskrift

 

FORSTÅ ARBEDJSGANGEN.
Det er ikke altid lige let at forstå en strikkeopskrift, heller ikke for en garvet strikker. Ofte i magasiner og blade er opskrifter komprimeret mest muligt og består af rigtig mange forkortelser. Jeg forsøger altid at undgå for mange forkortelser og lave beskrivelser i mine opskrifter. Læs opskriften grundigt så du forstår arbejdsgangen i opskriften. Strikker du fx oppefra og ned eller nedefra og op?

 

VÆLG EN STØRRELSE.
En opskrift indeholder ofte flere størrelser. Disse skrives som fx S (M) L. Du vælger så din størrelse, fx Medium (M) og det vil sige du hver gang der er angivet forskellig antal masker i opskriften følger det sted der står i den første parantes. Var din størrelse L så vælger du det der står sidst. Står der fx.: "slå 10 (12) 14 masker op, vælger du 12 for størrelse medium. 

 

GARN.
I de fleste opskrifter anbefaler de et garnmærke til opskriften, det er det garn der ofte er brugt på billederne i opskriften. Bruger du andet garn så husk strikkefastheden skal være den samme og også helst garntypen. Dvs bruges der fx et uldgarn der trækker sig meget sammen (elastisk garn), kan det give et andet resultat hvis du bruger et bomuldsgarn der ikke trækker sig sammen. Især hvis der er mønster og rib kan det have betydning. Så ønsker du samme udtryk som opskriftens billeder kan det være en god ide at bruge det samme garn. Når du har strikket længe og kender flere garntyper godt kan det være nemmere at have overblik over hvilke typer garn der kan erstatte hinanden. 

Hvis du bruger noget andet garn kan det være du skal bruge en anden mængde.
Eksempel: Skal du fx bruge 50g (1 nøgle) i en opskrift og du bruger noget andet garn er det løbelængden du skal se på. Har det garn i oskriften fx en løbelængde på 150 meter og du bruger et andet garn med en løbelængde på kun 100 meter, skal du op og bruge 1,5 nøgle istedet. I en opskrift vil der næsten altid være rundet op til hele antal nøgler. Dvs når der står der fx bruges 200 gram bruges der reelt mellem 150-200 gram. men du er nødt til at regne med 200 gram i din udregning. 

 

STRIKKEFASTHED & PINDSTØRRELSE.
Vær tro mod strikkefastheden. Strikkefastheden beskriver hvor mange masker der går på 10 cm. Lav derfor en strikkeprøve på lidt over 10x10 cm og se hvor mange masker du har på 10 cm. Er din strikkefasthed ikke korrekt kan du derfor ende med noget der bliver for stort eller for småt. Når der derfor står at du fx skal bruge en pindtykkelse 3 - så skal du kun bruge pind 3 hvis du har den korrekte strikkefasthed med den pindstørrelse. Strikker du fx stramt kan det være du skal bruge tykkelse 3,5 for at opnå den korrekte strikkefasthed. 

 

FORKORTELSER.
Strikkeopsrkifter indeholder ofte en del forkortelser. En god strikkepskrift vil altid forklare sine forkortelser. Med tiden lærer du dem udenad, men i starten kan det være nødvendig at google sig lidt frem.

 

GENTAGELSER:
*-* betyder gentagelse. Gentag det der står mellem stjerner det antal gange der står før du går videre i opskriften. 

 

RET & VRANG. 
Strikketøj har næsten altid en ret- og en vrangside. Strikker du rundt på rundpind har du retsiden ud mod dig selv, og strikker du frem og tilbage har du skiftevis ret- og vrangsiden ind mod dig selv. Når du strikker glatstrik vil retsiden være den "glatte"side med retmaskerne, men strikker du fx retstrik vil ret- og vrangsiden ligne hinananden. Marker derfor fx retsiden med en maskemarkør i starten hvod du måske er i tvivl. Den første pind efter opslåning er på vrangsiden, medmindre andet nævnes. 

 

DIAGRAMMER
Mønster (både struktur og farve) vises ofte beskrevet som et diagram der skal gentages x antal gange. Det virker hurtigt lidt skræmmende, men hurtigt vil du blive glad for at det skrives som diagram og ikke som teskt da det ofte vil fylde meget mere. Et diagram er også nemmere at huske i hovedet og lære uden ad. Et diagram består af et antal kvadrater med tegn i. Hvert tegn beskriver en masketype fx ret og vrang. Så istedet for at lade dig skræmme skal du egentlig blot tage det maske for maske og gøre hvad diagrammet viser. Store diagrammer kan evt printes ud så du kan markere hvor du er nået til. Der vil altid følge en oversigt med over hvad hvilket tegn der betyder hvad.

Har du aldrig læst et diagram før så starter du som udgangspunkt nederst i højre hjørne (medmindre andet er angivet) og strikker så mod venstre. Hver række i diagrammet beskriver en pind. Så række nr 2 vil være pind nr 2. Du følger diagrammet som du strikker, dvs strikker du frem og tilbage følger du diagrammet frem og tibage, dvs pind 2 strikkes modsat, dvs venstre mod højre. Strikker du rundt strikkes alle linjer i diagrammet fra højre mod venstre. Når man viser et diagram så vises det altid hvordan mønstret vil se ud fra retsiden. Dvs når du strikker fra vrangsiden vil den maske der vises ret skulle strikkes vrang. Af og til springer diagrammerne helt hver anden pind over. Det er især hvis man strikker frem og tilbage i glatstrik med mønster og hver andne pind (vrangpinden) blot skal strikkes vrang hver gang - dette vil dog som oftest være nævnt i opskriften, men tjek altid nummeringen ud for diagrammets rækker og se om alle pinde nævnes eller det kun er hveranden. I så fald vil der stå fx pind 1, 3, 5 ,7 osv uden at nævne de andre pinde.

Ofte skal diagrammet gentages flere gange, og nogen gange er det kun dele af diagrammet der skal gentages, dette er ofte markeret med en fed markering der hvor der skal gentages.