Hvilke materialer skal du kende?

Inden du kaster dig ud I at investere i al nedenstende udstyr så vent og se hvad din opskrift kræver. Det er ikke til en start nødvendigt at investere i alle pindtykkelser, se i opskriften hvad der skal bruges. Så kan du altid løbende supplere op. 

Disse nedenstående ting er ikke alle "need to have", men mange af dem vil du ikke kunne leve uden:

 

1. Klassiske strikkepinde kaldes jumper pinde. Bruger jeg aldrig, men flotte er de. Mange tror man skal bruge disse hvis man vil strikke frem og tilbage, men man kan både strikke rundt OG frem og tilbage med rundpinde som jeg foretrækker at bruge. De er bedre ergonomiske.

2.  Rundpind. Alm fast rundpind. kommer ofte i længderne 40-60-80-100 og 120 cm (længden er inkl pindene).

3. Udskiftelig rundpind. Her kan pindene og wirene købes hver for sig. på den måde behøver man ikke have alle tykkelser pinde med alle længder wirer liggende som ved de faste rundpinde, men du kan skifte wirene og pindene efter behov. Jeg strikker altid selv med disse rundpinde. Både når jeg strikker rundt og når jeg strikker frem og tilbage

4. saks

5. Maskemarkører. Helt uundværligt når du strikker fx raglan eller efter diagram. Hjælper dig med at markerer masker eller omgangens start. Gå aldrig ned på markører, de kommer i mange flotter farver. Nogen kan åbnes, nogen er lukkede.

6. Målebånd

7. Nåle

8. Korte rundpinde. Kan bruges i stedet for strømpepinde til fx ærmer eller strømper. Kommer i længderne ca. 20-40 cm.

9. Strømpepinde. Kan bruges når du strikker småt rundt fx strømper, deraf navnet. Også gode til ærmer og til brug som mønsterpinde. 

10: Pindemåler og strikkefasthedsmåler. Bruges til at finde ud af hvilken tykkelse pind du har med at gøre hvis der ikke står tykkelse på pinden. De fås også i større udgaver som nogen af disse hvor der også er en strikkefasthedsmåler på så du nemt kan finde ud af hvor mange masker der er i bredden på 10 cm og evt også i højden.

11. Strikkemølle. Perfekt redskab til bindebånd som jeg altid selv bruger. Man kan dog også bruge en strikkelise eller strikke dem på to strømpepinde.

12. Stoppere. Kan sættes for enden af wirene på udskiftelige rundpinde således du kan have dem med i tasken uden garnet falder af. 

13: Omgangstæller. God til at holde styr på hvilken omgang du er nået til. Godt værktøj hvis du strikker efter diagram

14: Hæklenåle er gode hvis du taber en maske. Det er nemmere at fiske en maske op med en hæklenål end en strikkepind.

15: Ventepinde. store sikkerhedsnåle der er gode at bruge når man lader nogle masker hvile. Det gør man fx med ærmemasker når man strikker oppefra og ned. Man kan også føre maskerne over på en maskewire som på billedet her, eller måske bare en ekstra wire du ikke skal bruge.

 

 

En strikker mangler aldrig gaveønsker. Frygt ikke længere en kort ønskeseddel til jul og fødselsdag, der findes MASSER af lækre "nice to have" sager. alt fra strikketasker, pindeetuier, strikkekurve, opbevaringspunge og meget meget mere. Her er lidt lækker inspiration:

 

De fleste af tingene på billedet her er sponsoreret eller købt hos: Knitwedo, Muud og Geo-Metry.