Sisken er en hel kollektion bestående af flere opskrifter i et samlet pdf-hæfte på hele 39 sider.
Hæftet indeholder opskrifter på en damesweater med høj eller lav hals (brystvidde sweater 88-132) og en damecardigan (brystvidde cardigan 92-136) med 3 forskellige diagrammer der kan mixes på kryds og tværs mellem de forskellige designs. Der er også opskrift med på en børnesweater (unisex str 4-12 år) så man kan matche fint med sit barn eller hvem man ønsker.
Udover sweatre/cardigan er der også strømpeopskrifter med både til barn og dame med forskellige diagrammer. Strømperne kommer i størrelserne 24-43. Til voksenstrømperne er der opskrift på 3 forskellig hæletyper såstrømpen kan tilpasses din fod.
GARN
Hele hæftet er strikket i garn fra Filcolana - men lignende garn med samme strikfasthed kan uden problemer benyttes. Til sweatre/cardigan er der benyttet Pernilla (strikkefasthed 22/10) og til strømperne er der benyttet Arwetta (strikkefasthed 28-30/10).
GARNMÆNGDE:
Der bruges 3-8 nøgler af grundfarven Pernilla og under 1 halvt nøgle af hver af kontrastfarverne. I opskriften kan du under hvert designs se den anbefalede mængde for din størrelse og det diagram du vælger.
STRIKKEPINDE
Jeg anbefaler at lave en strikkeprøve for at finde den helt rigtige pindestørrelse. For langt de fleste vil man skulle benytte pind 3,5 mm eller 4 mm for at ramme strikkefastheden på 22/10 i Pernilla. Til strømperne anbefaler jeg pind 2,5-3 mm, men igen kan en strikkeprøve anbefales. Jeg bruger selv en kort rundpind (23-25 cm) men man kan selvfølgelig også benytte magic loop eller strømpepinde.
Børneudgaven af BJØRKStrøje fra bogen Barselsstrik. Nu er den her i str 3 år - 12 år. Trøjen strikkes oppefra og ned, og halsudskæringen formes nemt med godt beskrevede vendepinde. Trøjen strikkes i glatstrik på for- og bagside, på ærmerne strikkes der efter nemt diagram hvor alle kan være med. Halskanten strikkes dobbelt ved at folde ribkanten ned.
BJØRKScardigan er en del af min Bjørk-serie der oprindeligt stammer fra min bog Barselsstrik. Opskriften er en lækker glatstrikket basis cardigan med smukke smock-detaljer på ærmerne. Cardiganen strikkes oppefra og ned og du kan således prøve den på løbende. Opskriften på cardiganen er str 3 år - 12 år, men findes desuden også til voksne (14 år - 2XL), og som en trøje til baby og voksne.
En virkelig lækker cardigan der kan strikkes til både drenge og piger. Strik den som i striber som her på billederne, eller strik den i en enkelt farve og brug den som basiscardigan. den strikkes i perlerib som består af mange flere retmasker end vrangmasker og den er derfor let og hurtig at strikke. Perleribben giver en super lækker lidt fastere form end alm. glatstrik. Strikkes den i originalgarnet fra Krea Deluxe bliver den tilmed super blød samtidig.
FLÆSEcardigan er en sød enkel glatstrikket cardigan med fine hæklede flæser på skuldrene. For at gøre den ekstra feminin har den ombukkede picotkanter der strikkes meget let.
Cardiganen strikkes oppefra og ned i et stykke så der undgås montering efterfølgende.
Den matcher desuden cardiganen med flæser fra Min Dukkegarderobe så dukke og dukkemor kan matche.
6 mdr - 10 år. HAVANAcardigan er en fin unisex cardigan der primært består af glatstrik og en smule smock-detaljer i ribben. En letstrikket cardigan med raglan på bærestykket. Den kommer i størrelser helt fra 6 mdr. og op til 10 år. Cardiganen strikkes oppefra og ned og kan derfor let prøves på undervejs og strikkes længere på både krop og ærmer efter behov. Minimum af montering til sidst.
Denne opskrift indeholder både forklaringer på tunika og bluse str. 3 mdr - 7 år
HAVANAtunika & HAVANAbluse har en fin ballonfigur der giver plads til bevægelse men som sidder tæt til ved håndledet. Den har et fint feminint bærestykke med smock rib der puffer lidt op rundt over brystet.
Det er en simpel opskrift med masser af glatstrik strikket rundt på rundpind, men præget af fine enkel smock-detaljer ved alle ribkanter.
ULDENcardigan er en lækker unisex cardigan med snoninger og nem strukturmønster bestående af ret og vrang. Ønske en mere feminin version kan man nøjes med 3 knapper som fx her på billedet. Cardiganen strikkes rundt og klippes op. Der medfølger en guide. Cardiganen er også en del af samlingen "4 fine cardigans" der kan købes til en god pris.
str. 1 - 10 år. En cardigan på mellemtykke pinde. Strikkes oppefra og ned så der er minimum af montering.
Strikkes den i DUO som på billederne her, kan den bruges året rundt. bliver aldrig for kold eller for varm - perfekt indendøre i vuggestuen, børnehaven eller skolen. Strikkes den i uld (fx Merino fra sandnes) vil den kunne bruges ude som sommeren som en lun cardigan/let jakke.
ENGLEsweateren er opkaldt efter det bløde Engleuld den er strikket i. Sweateren er simpel men med fine små detaljer som farveskift i ribben og læg på ryggen.