Halsedisse i rib

En simpel halsedisse strikket i rib.

Størrelse
Onesize. Omkreds ca. 36 cm, højde ca. 20 cm.

Garn & garnmængde
Der kan bruges mange forskelle kombinationer, fx:

Det kan fx være:
- 2 nøgler Dobbelt Sunday fra Sandnes
- 2 nøgler Daisy fra Drops

Du kan også strikkes med tyndere garn holdt dobbelt:
- 2 nøgler Sunday fra Sandnes (strik med 2 tråde sammen)
- 2 nøgler Anina fra Filcolana(strik med 2 tråde sammen).
- 2 nøgler Arwetta fra Filcolana (strik med 2 tråde sammen).

Jeg har strikket halsedissen på billedet i 1 nøgle Sunday fra Sandnes holdt sammen med 1 nøgle Anina fra Filcolana. Begge i sort. Jeg har valgt Sunday da den ikke er superwash og derfor holder elasticiteten lidt bedre, og Anina fordi den er super blød.

Strikkefasthed
Ca. 34 masker i bredden på 10 i ribmønsteret.

Vejl. pinde
Rundpind 3,5 mm 40 cm. Eller den pind der giver dig korrekt strikkefasthed.

Halsedisseopkrift
Slå 120 masker op på pin 3,5 mm 40 cm.

Saml til omgang og strik nu rundt i rib (1 ret, 1 vrang) til arbejdet måler 20 cm (eller ønsket længde).

Luk maskerne af ved enten at lukke af i rib som maskerne viser eller i italiensk aflukning (teknikken kræver lidt erfaring, men du lukker bare af på alm vis hvis det er nemmest). Pas på det ikke bliver for stramt.

Vask halsedissen efter garnets anvisning og lad tørre fladt til den er helt tør.