Voksen

Sorter efter
Vis
per side

IntoTheHoodie

Den helt perfekte hoodie der passer til alle. Den kan bruges som en lækker hue og halstørklæde i ét, og strammes til så den holder sne, blæst og kulde helt ude. Bliver det lunt kan hætten blottes skubbes ned så den fungerer udelukkende som et tørklæde.

Opskriften tager udgangspunkt i det garn og den strikkefasthed du selv ønsker - så har du gode ting på lageret kan de måske bruges her. For at opnå samme udtryk som mig skal du have en strikkefasthed på 18-22/10, men jeg benytter mere at strikke efter mål end antal masker så alle strikkefastheder kan bruges. Jeg hjælper dig i opskriften med at regne antal masker ud hvis din strikkefasthed er en anden end min.

Sværhedsgraden på denne hoodie er nem. Et godt begynder-projekt til dig der gerne vil prøve at strikke andet end karklude og halstørklæder.

Størrelsen er onesize og vil passe voksne og større børn.
25,00 kr.

DELUXE vanter

Nu kan du få fingrene i opskriften på DELUXE vanter der hidtil kun har været tilgængelig gennem adventskalenderen fra Krea Deluxe.
Vanterne strikkes fra ribben og op mod toppen her kan du fx benytte magic loop eller strømpepinde. Du kan også starte på en kort rundpind (23-25 cm) og skifte til magic loop/strømpepinde til sidst når du når toppen. Tommelfingeren strikkes til sidst på fx magic loop eller strømpepinde.
Opskriften kommer i 2 damestørrelser:
Str. 1: Passer til hænder med omkreds 17-19 cm. Længde ca. 17 cm (længden kan nemt tilpasses løbende)
Str. 2: Passer til hænder med omkreds 20-22 cm. Længde ca. 19 cm (længden kan nemt tilpasses løbende)
25,00 kr.

LetSomEnFjer sweater

Denne trøje er noget af det blødeste og letteste der findes. Perfekt til det danske forår og sommer og dage hvor det hverken er for varmt eller for koldt.

Trøjen strikkes oppefra og ned. Halsen formes med vendepinde. Kroppen er i glatstrik mens der strikkes efter simpelt diagram over ærmerne.

Benyttede teknikker: glatstrik, strik efter diagram, vendepinde, drejet rib, ombukket halskant. Alle teknikkerne beskrives i opskriften.

Garnmængde hvis der strikkes i originalgarnet Deluxe Silk Mohar fra Krea Deluxe (1 nøgle = 20 gram). Garnmængden er vejledende og kan variere lidt efter strikkestil.
x-small: 8 nøgler, 160 gram
small: 8 nøgler, 160 gram
medium: 9 nøgler, 180 gram
large: 10 nøgler, 200 gram
x-large: 10 nøgler, 200 gram
2x- large: 10 nøgler, 200 gram
3x-large: 11 nøgler, 220 gram


Brystmålet på trøjen varierer fra 88 cm - 118 cm og passer derfor en barm mellem str ca. 80-120 cm.
40,00 kr.

Sisken

Sisken er en hel kollektion bestående af flere opskrifter i et samlet pdf-hæfte på hele 39 sider.

Hæftet indeholder opskrifter på en damesweater med høj eller lav hals (brystvidde sweater 88-132) og en damecardigan (brystvidde cardigan 92-136) med 3 forskellige diagrammer der kan mixes på kryds og tværs mellem de forskellige designs. Der er også opskrift med på en børnesweater (unisex str 4-12 år) så man kan matche fint med sit barn eller hvem man ønsker.

Udover sweatre/cardigan er der også strømpeopskrifter med både til barn og dame med forskellige diagrammer. Strømperne kommer i størrelserne 24-43. Til voksenstrømperne er der opskrift på 3 forskellig hæletyper såstrømpen kan tilpasses din fod.

GARN

Hele hæftet er strikket i garn fra Filcolana - men lignende garn med samme strikfasthed kan uden problemer benyttes. Til sweatre/cardigan er der benyttet Pernilla (strikkefasthed 22/10) og til strømperne er der benyttet Arwetta (strikkefasthed 28-30/10).

GARNMÆNGDE:

Der bruges 3-8 nøgler af grundfarven Pernilla og under 1 halvt nøgle af hver af kontrastfarverne. I opskriften kan du under hvert designs se den anbefalede mængde for din størrelse og det diagram du vælger.

STRIKKEPINDE

Jeg anbefaler at lave en strikkeprøve for at finde den helt rigtige pindestørrelse. For langt de fleste vil man skulle benytte pind 3,5 mm eller 4 mm for at ramme strikkefastheden på 22/10 i Pernilla. Til strømperne anbefaler jeg pind 2,5-3 mm, men igen kan en strikkeprøve anbefales. Jeg bruger selv en kort rundpind (23-25 cm) men man kan selvfølgelig også benytte magic loop eller strømpepinde.
129,00 kr.

Lollipop Cami

Denne lækre top er helt perfekt i basis-garderoben og passer til ethvert outfit. Strik den i lækker flot håndfarvet garn og giv den lidt wow-effekt, eller strik den op i en lækker neutral tone og lad den være en del af basisgarderoben der passer til alt. Perfekt om sommeren med bare arme eller når det er koldere med en cardigan udover.

Toppen strikkes oppefra og ned, og er yderst begyndervenlig strik med meget få forkortelser og nemme teknikker. Så har du lige lært at strikke og skal til at i gang med dit første større projekt til dig selv, så er denne top bestemt en du godt kan kaste dig ud i.

Benyttede teknikker: Glatstrik, rib, udtagninger - alle teknikker er beskrevet i opskriften.

Størrelser:
x-small (small) medium (large) x-large (2x-large) 3x-large

Garnmængde (hvis der strikkes i originalgarnet med løbelængde på 400m/100g):
150 (150) 200 (200) 250 (250) 300 gram.
Garnmængden er altid vejledende da strikkestil kan have en smule betydning for mængden.

Garnalternativer:
- Generelt vil mange af lækre håndfarvede garner kunne strikke denne top da de har en løbelængde på 400 m/100 g. Det kan fx være: alpaka/hør/silke eller Merino/silke fra Sistoe Fibres.
- Anina fra Filcolana (210 m/50 g)
40,00 kr.

Glimrende Strømper

Socktober 2023.

2 par lækre glimrende strømper der funkler i en mørk tid. (Kan selvfølgelig også strikkes helt og aldeles uden glimmer hvis man foretrækker det).

Hæftet indeholder 18 sider med en masse god strømpe-strikke-tips i form af gode råd til når du strikker strømper, youtube-videohjælp der gennemgår de forskellige trin i hæl og tå. Tilpasningsmuligheder i hæl og tå medfølger så du kan tilpasse strømpen helt efter dine fødder hvis du ønsker dette.
50,00 kr.

Dark Sky Shawl

Smukt tørklæde i vævestrik. Vævestrikken indeholder ikke vrangmasker men kun retmasker og "løst af" masker. Det er derfor ganske sjovt at strikke. Man strikker med 2 farver men aldrig på samme tid selvom mønstret får det til at ligne det. Tørklædet har en flot forside men også en smuk bagside så du kan style tørklædet uden at gemme bagsiden væk.

Man kan sagtens tilpasse størrelsen på sjalet/tørklædet ved at lave det kortere eller længere efter ønske.

40,00 kr.

OXslipover

45,00 kr.