Tilbehør

Sorter efter
Vis
per side

DELUXE vanter

Nu kan du få fingrene i opskriften på DELUXE vanter der hidtil kun har været tilgængelig gennem adventskalenderen fra Krea Deluxe.
Vanterne strikkes fra ribben og op mod toppen her kan du fx benytte magic loop eller strømpepinde. Du kan også starte på en kort rundpind (23-25 cm) og skifte til magic loop/strømpepinde til sidst når du når toppen. Tommelfingeren strikkes til sidst på fx magic loop eller strømpepinde.
Opskriften kommer i 2 damestørrelser:
Str. 1: Passer til hænder med omkreds 17-19 cm. Længde ca. 17 cm (længden kan nemt tilpasses løbende)
Str. 2: Passer til hænder med omkreds 20-22 cm. Længde ca. 19 cm (længden kan nemt tilpasses løbende)
30,00 kr.

Tykke strømper

Dette pdf-hæfte indeholder hele 6 lækre opskrifter på tykke strømper. Opskrifterne er str 36-43 men kan nemt tilpasses i længde/bredde løbende. Alle opskrifterne er skrevet udførligt og med maser fine billeder. Har du allerede nogen af de andre opskrifter fx "mine første strømper" eller "strømper til hele ugen", så vil teknikvideoerne fra dem også kunne hjælpe her hvis du er helt ny i strømpestrik.
99,00 kr.

Sisken

Sisken er en hel kollektion bestående af flere opskrifter i et samlet pdf-hæfte på hele 39 sider.

Hæftet indeholder opskrifter på en damesweater med høj eller lav hals (brystvidde sweater 88-132) og en damecardigan (brystvidde cardigan 92-136) med 3 forskellige diagrammer der kan mixes på kryds og tværs mellem de forskellige designs. Der er også opskrift med på en børnesweater (unisex str 4-12 år) så man kan matche fint med sit barn eller hvem man ønsker.

Udover sweatre/cardigan er der også strømpeopskrifter med både til barn og dame med forskellige diagrammer. Strømperne kommer i størrelserne 24-43. Til voksenstrømperne er der opskrift på 3 forskellig hæletyper såstrømpen kan tilpasses din fod.

GARN

Hele hæftet er strikket i garn fra Filcolana - men lignende garn med samme strikfasthed kan uden problemer benyttes. Til sweatre/cardigan er der benyttet Pernilla (strikkefasthed 22/10) og til strømperne er der benyttet Arwetta (strikkefasthed 28-30/10).

GARNMÆNGDE:

Der bruges 3-8 nøgler af grundfarven Pernilla og under 1 halvt nøgle af hver af kontrastfarverne. I opskriften kan du under hvert designs se den anbefalede mængde for din størrelse og det diagram du vælger.

STRIKKEPINDE

Jeg anbefaler at lave en strikkeprøve for at finde den helt rigtige pindestørrelse. For langt de fleste vil man skulle benytte pind 3,5 mm eller 4 mm for at ramme strikkefastheden på 22/10 i Pernilla. Til strømperne anbefaler jeg pind 2,5-3 mm, men igen kan en strikkeprøve anbefales. Jeg bruger selv en kort rundpind (23-25 cm) men man kan selvfølgelig også benytte magic loop eller strømpepinde.
129,00 kr.

Glimrende Strømper

Socktober 2023.

2 par lækre glimrende strømper der funkler i en mørk tid. (Kan selvfølgelig også strikkes helt og aldeles uden glimmer hvis man foretrækker det).

Hæftet indeholder 18 sider med en masse god strømpe-strikke-tips i form af gode råd til når du strikker strømper, youtube-videohjælp der gennemgår de forskellige trin i hæl og tå. Tilpasningsmuligheder i hæl og tå medfølger så du kan tilpasse strømpen helt efter dine fødder hvis du ønsker dette.
50,00 kr.

Dark Sky Shawl

Smukt tørklæde i vævestrik. Vævestrikken indeholder ikke vrangmasker men kun retmasker og "løst af" masker. Det er derfor ganske sjovt at strikke. Man strikker med 2 farver men aldrig på samme tid selvom mønstret får det til at ligne det. Tørklædet har en flot forside men også en smuk bagside så du kan style tørklædet uden at gemme bagsiden væk.

Man kan sagtens tilpasse størrelsen på sjalet/tørklædet ved at lave det kortere eller længere efter ønske.

40,00 kr.

Vinterstrømpen

30,00 kr.

Mine Bedste Vanter

30,00 kr.

Airy Mary Scarf

40,00 kr.